Print Du er her: Forside » Besøg Femø
Færgeturen

Hvis du ikke har egen båd eller privatfly, skal du med færgen fra Kragenæs. Og det er en oplevelse i sig selv. For nok er Kragenæs ikke Piræus og Smålandshavet ikke Det græske Øhav, men færgeturen ad den snørklede rute gennem et af Danmarks mest idylliske fuglebeskyttelsesområder brænder sig alligevel ind på nethinden.
Turen med “Femøsund”, der blev indsat på ruten i 1996, tager ca. 50 minutter. Fra soldækket har du en pragtfuld udsigt til naboøerne Fejø, Askø og Lilleø, og udover masser af svaner og andre vingede væsener kan du også være heldig at se et par legesyge marsvin boltre sig i vandet.
Har du bilen med, er det klogt at reservere plads, for den lille færge kan kun medtage ca. 17 personbiler.
Vil du vide mere om sejltider eller foretage online pladsbestilling, så klik ind på www.lollandfaergefart.dk. Du kan også bestille plads på tlf. 5950 5075.

Tavlen - Det sker på Femø
15/05/12
Havnehøkeren · Åbningstider · Kr. Himmelfart ugen
13/05/12
Femø kvindelejr · 21.06 - 26.08. 2012
11/05/12
Præstøkoret · Koncert på Femø Kro · Fredag d. 21.09