Femø

Print Du er her: Forside » Opslagstavlen

Foreningen Femø Jazz

Foreningen Femø Jazz

blev ved en stiftende generalforsamling stiftet lørdag den 10. februar på Femø.
Hensigten med foreningen er at skabe mere brugerindflydelse og bane vejen for et nødvendigt generationsskifte i ledelsen af Femø Jazz Festival.
.
Indtil nu har festivalbestyrelsen været udpeget af Femø Jazz Festival ApS ved dette selskabs generalforsamling, og har refereret direkte til selskabet. Fremover vil bestyrelsen blive valgt at den årlige generalforsamling i “Foreningen Femø Jazz” i november.
.
Herefter vil Femø Jazz Festival ApS blive nedgraderet til at være et ejendomsselskab, som udlejer areal, bygninger og maskiner til festivalen. Desuden vil der blive tale om udlejning af arealerne til en permanent campingplads, der vil blive drevet af Femø Beboerforening.
.
Dette vil give en bedre udnyttelse af arealerne, der pt. kun bliver brugt til afholdelse af den årlige jazzfestival. Ved den førstkommende generalforsamling i Femø Jazz Festival ApS vil bestyrelsen blive tilpasset den nye funktion.

Indtil den ordinære generalforsamling i november, vil den nuværende bestyrelse i jazzen plus Grethe Kansing være bestyrelse i den nye forening, hvor der vil være nyvalg af tre bestyrelsesmedlemmer og suppleant.

Bestyrelsen er herefter:
Jørgen Vad, Christine Grube Petersen, Tommy Olsen, Torben Christensen, Lene Arevad, Asger Fanning og Grethe Kansing. Suppleant er Sif Wogsteen.

Alle, der kan gå ind for foreningens formål og vedtægter kan blive medlem, hvilket for indeværende år betyder et kontingent på kr. 300,-

Vedtægterne kan findes på Femø Jazz Festivals hjemmeside

http://femoejazz.dk/vedtaegter/

Foreningen har aftale om at bruge Femø Jazz Festivals logo, internetdomæne, Facebooksider og indtil videre kan der stadig ringes på eksisterende telefonnummer.
Der vil blive oprettet et nyt MobilePay.
De, der allerede har købt billet til den kommende festival, vil selvfølgelig ikke blive berørt af ændringerne.
.
I er naturligvis velkomne til at kontakte os for uddybende spørgsmål.
.
På vegne af bestyrelsen og på gensyn
Jørgen Vad