Print Du er her: Forside » Fra ø til ø
Tunø satser på citroner

Om få måneder får Tunø en citronplantage. Klimaet er ideelt, mener man på øen.
Tunø vil gøre hverdagen sur for restauranter og delikatessebutikker i Østjylland. Om få måneder tager man nemlig første spadestik til en dansk citron-plantage på øen. – Det bliver en specialitet med et dejligt glansbillede, der hedder Tunø.
Sådan beskriver formand for øens nystiftede erhvervsforening, Bent Sundgaard, de citrusplanter, der om få måneder skal slå rod på den lille ø i Kattegat og udvikle sig til en regulær produktion af citroner på dansk jord.
Kan tåle seks frostgrader
Vi mener, vi har fundet en plante, som kan gro i danske klimaforhold. Den er fundet i Spanien, hentet hjem fra Italien og kan tåle ned til seks graders frost – og mere tror vi ikke på, at der bliver, siger Bent Sundgaard til DR Østjylland.
Helt særlige klimaforhold i Kattegat gør det nemlig muligt for øen at tage det sure med det søde. – Den kan nok ikke få navn af tropeø. Men der kommer ikke de frostgrader, som der gør i midten af Jylland. Når det sner i Aarhus, har vi tøvejr – og om sommeren har vi flere solskinstimer på grund af havet. Så jeg mener, at det er en ø, som er velegnet til forsøg med andre produkter end de sædvanlige. Og det er den måde, vi skal klare os på, forklarer Bent Sundgaard.
Gourmetrestauranter
Ifølge erhvervsforeningens formand og manden bag projektet skal salg til specialbutikker og gourmetrestautanter i det østjyske sætte Tunø på landkortet. – Og for børnene på Tunø betyder det meget, at de kan se, at man ved at tænke anderledes og vælge nicheproduktion kan klare sig på en ø. Og når folk udefra ser, at noget lykkes, kan det forhåbentligt skærpe appetitten og gøre det mere interessant at flytte til en lille ø, siger Bent Sundgaard til DR Østjylland.
Kilde: DR Østjylland/Jyllandsposten ·13.01.2012
Tavlen - Det sker på Femø
20/02/12
Nye Mobil- & E·mail tavler · Feb. 2012
28/01/12
Femø Jazz 2012 · Programpræsentation d. 8.03 kl.17:00
12/01/12
Femø Lokalhistoriske Arkiv
31/12/11
Femøsund · Ordinær fartplan
22/12/11
Containerpladsen · Nye åbningstider